Hvilken rejseadapter skal du vælge?

Køb rejseadapter

Rejseadapter – hvilken skal jeg vælge?

En rejseadapter er et absolut must have, når man skal ud og rejse. Den sikrer dig, at du kan få opladet din mobil, computer samt andre elektroniske apparater, du har medbragt på rejsen. Men hvilken model skal du købe? Det afhænger naturligvis af, hvilke lande du planlægger at besøge. Der findes et utal af forskellige stikkontakter og stiktyper verden rundt, og det er derfor super vigtigt at forholde sig til, hvilke typer af stikkontakter de pågældende lande man påtænker at besøge, benytter sig af.

Vores stiktype i Danmark og det meste af Europa

I rigtig mange europæiske lande, inklusiv Danmark, bruges der primært stiktype C og F (uden jordforbindelse) samt stiktype E og K (med jordforbindelse). Den tredje indgang i stiktype E og K til “ben” nr. 3 skyldes muligheden for jordforbindelse, som sikrer, at strømmen øjeblikkelig afbrydes, hvis en person får stød.

Du vil derfor kunne klare dig uden en rejseadapter i rigtig mange lande i Europa, men der er dog undtagelser. Læs med videre her.

Rejseadapter til England

England kan godt lide at gøre tingene anderledes. De kører bil i venstre side af vejen, vil gerne ud af EU og bruger sørme også en anden stiktype end resten af Europa. England er derfor den ene undtagelse, hvor du er nødt til at investere i en rejseadapter, hvis du skal besøge landet og samtidig gerne vil opretholde et vis strømniveau på dine elektroniske apparater.

Stiktyper i resten af verden

Nogle stiktyper er meget udbredte og bruges ensartet i store regioner og verdensdele. Andre stiktyper er knap så udbredte, og bruges kun i enkelte lande eller sågar dele eller områder af et land. Derfor er det vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i hvilke eller hvilken type, man kommer til at skulle benytte sig af, når man er på besøg i landet. Som tidligere nævnt er stiktype C den mest udbredte type i Europa og benyttes derfor i høj grad af mange mennesker. Nedenfor her gennemgås nogle af de mest populære destinationer.

Rejseadapter til USA

I hele USA bruger man stiktype A. Planlægger du en rejse til USA, vil du derfor være sikret med en rejseadapter, der kan bruges til stikkontakter af type A. Faktisk vil du kunne bruge adapteren i mange flere lande end USA, da en del lande har implementeret samme type stikkontakt som amerikanerne har.

Rejseadapter til Asien

Går turen til Asien, vil du dog opleve at deres typer af stik, er ret så fragmenteret. Her bruges der en del forskellige stiktyper, som du derfor er nødt til at forholde dig til, alt afhængig af hvilke lande du skal besøge.

Stiktyper der bruges hos de mest populære rejsedestinationer i Asien

Nedenfor kan du se hvilke stiktyper og dermed hvilken rejseadapter, du skal medbringe, hvis du planlægger at rejse til det pågældende land.

Thailand: A, B, C, O

Laos: A, B, C, E, F

Cambodja: A, C, G

Vietnam: A, C, D

Sri Lanka: D, G

Filippinerne: A, B, C

Indonesien: C, F

Burma: A, C, D, G, I

Her ses det tydeligt, at stiktype A (som bruges i USA) faktisk også bruges i mange populære rejsedestinationer i Asien.

Volt (V)

Ligesom stiktyperne er forskellige fra land til land, er mængden af volt også forskellig. I Danmark har vi i vores stikkontakter et output på 230V, men dette output er ikke nødvendigvis det samme i andre lande. Det er derfor ikke nok kun at tænke på, at stikket passer i stikkontakten. Det er vigtigt, at mængden af volt ligeledes passer til ens elektroniske apparaters anbefalede input. Forkert brug af stikkontakter kan eksempelvis medføre, at holdbarheden og ydeevnen på din smartphones batteri nedsættes væsentligt. Derfor skal man, når man er på udkig efter en rejseadapter, sørge for at denne ligeledes konvertere strømmen og ikke blot adaptere stiktypen. De fleste rejseadaptere i dag kan dog bruges til stikkontakter på 110-240 volt.

Universal rejseadapter

Synes du, der er mange stiktyper at holde styr på? Det synes vi. Det kan være en lettere uoverskuelig opgave at finde frem til den rette rejseadapter – i hvert fald hvis man planlægger at backpacke i mere end ét land. Heldigvis findes der på markedet universelle rejseadaptere, der kan bruges i flere lande, så du slipper for at købe flere modeller. Hos BackpackerGear.dk forhandler vi en universal rejseadapter, der kan bruges i mere end 150 lande og samtidig også kan oplade 2 enheder på samme tid.