Backpacking Asien – Guide til begyndere

Backpacking Asien

Asien – og i særdeleshed sydøst Asien, som jeg vil fokusere på i dette indlæg – har været et attraktivt sted, at udforske som backpacker igennem de sidste mange årtier. Og det er ikke blevet mindre attraktivt med årene – tvært i mod.

Det forstår man jo sådan set godt. Hvide sandstrande, tonsvis af aktiviteter, utrolig natur samt billig mad og drikke, er blot nogle af de mange årsager til, at folk – gamle som unge – gang på gang drager til det sydøstlige Asien.

Sydøst Asien er intet mindre end et kæmpe mekka for backpackere. Både for erfarne men i særdeleshed også for førstegangs backpackere, da regionen er et relativt trygt sted at backpacke. Det kan vi godt li’ 🙂

Det første skridt

Det første skridt indenfor planlægningen af turen er, at få bestilt flybilletter. De fleste bestiller flybilletten derned til et sted i sydøst Asien (eksempelvis Bangkok i Thailand) og hjemturen fra et andet sted (eksempelvis Manilla, Fillippinerne). Her er det utrolig vigtigt, at du tjekker op på, om afgangsdagen på hjembilletten du overvejer at købe, kan ændres til en anden dag.

Og hvorfor er det vigtigt? Det er det fordi, at det ikke er sikkert, at dit budget vil række til hvad du har planlagt. Det kan være, at du rammer bunden på kontoen en uge før afgang, også er det altså meget rart, at kunne ændre flybilletten, så man kan komme hjemad.

Omvendt kan det også sagtens være, at du har holdt dit budget rigtig fornuftigt, så du gerne vil backpacke lidt længere – og der vil det være surt, hvis det er en flybillet hjem, som skal forhindre dig i at gøre det. Så HUSK: køb en flybillet der kan ændres! Det vil højst sandsynligt koste et mindre gebyr, men det er helt sikkert det værd!

Hvilke destinationer?

Det vrimler simpelthen med fantastiske destinationer i sydøst Asien! Men før jeg kommer med et par anbefalinger til forskellige steder, så lad os lige få kortlagt sydøst Asien.

Sydøst Asien

Sydøst Asien består af følgende lande: Burma (Myanmar), Thailand, Laos, Cambodja, Vietnam, Indonesien, Malaysia, Singapore, Brunei, Filippinerne og Østtimor.

En yderst populær rute at backpacke igennem er Mekong-regionen. Her har du mulighed for, at rejse med bus mellem landene og dermed spare en god sjat penge. Mekong-regionen består af landene Thailand, Laos, Cambodja og Vietnam. Her vil du kunne opleve nogle virkelig fantastiske steder såsom:

Halong Bay, Vietnam

backpacking-asien-halong-bay-vietnam

Phi Phi Island, Thailand

backpacking-asien-phi-phi-island-thailand

Kuang Si, Luang Prabang, Laos

backpacking-asien-kuang-si-laos-min

Koh Rong Samloem, Cambodja

backpacking-asien-koh-rong-samloem-cambodja-min

Det er altså nogen helt igennem fantastiske steder, og er 100% et besøg værd. Du vil ikke fortryde det!

Budget for rejsen

Som tidligere nævnt er priserne noget der tiltrækker backpackere til sydøst Asien. Det er altså ret så billigt at backpacke dernede!

Hvis du er et menneske der i forvejen er sparsom af natur, vil du sagtens kunne leve for omkring 150 kr. om dagen. Er du ikke SÅ sparsom af natur, som jeg for eksempel selv ikke er, så sæt hellere dit daglige budget til ca. 300 kr. Det vil svare til et månedligt budget på 8.400 kroner.

Jeg brugte selv omkring 10.000 kr. månedligt, og jeg levede helt ærligt som en konge!

Tommelfingerregel; sæt hellere dit budget en smule højere end først beregnet.

Der er selvfølgelig nogle lande som er billigere at backpacke end andre. Vietnam, Laos, Cambodja, Malaysia og Thailand er blandt de billigste. Der er naturligvis områder i de enkelte lande, som er gået hen og blevet ret turistede med tiden, og her kan man godt opleve, at priserne er lidt højere. Men hey, det er stadig super billigt!

De dyreste lande er Singapore og Brunei. Singapore har på flere områder samme prisniveau som Danmark, så pas på med at hænge ud i det land for længe – det bliver dyrt.

Streetfood måltid i Bangkok, Thailand – Pris: 60 baht / 11,6 kr. (Ris medfølger)

backpacking-street-food-bangkok

Lav research om vejret og begivenheder

Det er værd at undersøge, hvordan vejret er på de forskellige tidspunkter af året, på de enkelte lande du overvejer at backpacke i. Generelt for sydøst Asien gælder det, at der er tørtid fra november til og med april, hvorefter regntiden træder ind til og med oktober. Som reelt når regntiden sit klimaks i perioden mellem august og oktober, hvorefter den stilner af.

  • Tørtid (dry season): November-April
  • Regntid (monsoon season): Maj-Oktober

Ligeledes er det værd at undersøge, hvilke begivenheder der er i løbet af året i de enkelte lande. Full Moon Party samt Jungle Party på øen Koh Phangan i Thailand afholdes én gang om måneden. Disse to fester ønsker du absolut ikke at misse! Derfor skal du sørge for, at lave en grundig research hjemmefra, således at du får oplevet mest muligt på din rejse.

Du kan se hvornår der er Full Moon Party lige her.

Jungle Party på Koh Phangan i Thailand

backpacking-jungle-party-thailand

 

Skriv din kommentar her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *